Provimikonceptet

3S tilbyder foderkoncepter fra det hollandske firma Provimi. Provimi beskæftiger på verdensplan mere end 8.000 medarbejdere. Firmaet har i mange år vægtet udvikling og innovation meget højt. På verdensplan er man i besiddelse af 11 ”research farms”, hvor der året rundt udvikles og testes nye koncepter og foderprogrammer. Omkring 600 mennesker er verden over i større eller mindre grad beskæftiget med forskning og udvikling.

 Vi har i dansk svineproduktion set en fantastisk udvikling i fravænnede grise pr. årsso. Med Provimis foderkoncepter ser vi store muligheder i at forbedre sundheden i besætningerne. Vi har i praksis oplevet markante fald i smågrisedødeligheden og også medicinforbruget falder kraftigt, fordi mavetarm-sundheden forbedres gevaldigt.

 Når mavetarmsundheden forbedres, vil man oftest se en forbedret foderudnyttelse og en større ensartethed blandt grisene. På den måde bliver det langt lettere og sjovere at passe grisene, hvilket gør at staldpersonalets motivation og overskud til at udføre andre opgaver forbedres væsentligt. Der er således rigtig store chancer for, at landmandens bundlinie forbedres ved anvendelse af disse foderkoncepter.